I disse år taler man meget om, at vi danskere er åndeligt søgende. Folkekirken gør meget for at komme åndeligt søgende mennesker i møde, men der kan jo altid gøres mere. Det har vi tænkt os her i provstiet. Tilbage i efteråret 2005 var Middelfart Provstis præster samlet til studiedage. Efter disse dage havde vi et mål: vi ønskede en kirkehøjskole. Der blev nedsat en arbejdsgruppe og nu er visionen blevet til virkelighed: Middelfart Provsti har en kirkehøjskole. Vi tilbyder her et kursus i kristendom, hvor vi sammen kan blive klogere på liv og tro, kirke og kristendom. På gensyn! Kirkehøjskoleudvalget |