Kirke og stat  [Tilbage]

Har folkekirken en fremtid? I en tid hvor religiøsitet og åndelighed vinder frem, taber folkekirken alligevel terræn i danskernes bevidsthed. Spørgsmålet er, om folkekirken i sin struktur er blevet for tung til at være folkelig, for træg til at være nytænkende og for bureaukratisk til at virke tillokkende på nye kræfter til menighedsråd m.v. Et svar på udfordringen kunne være en politisk vedtaget udredning af folkekirkens struktur med henblik på løsere bånd mellem kirke og stat.
Også ateismen samt andre religioners tilstedeværelse i samfundet er en udfordring for folkekirken, hvorfor en egentlig religionspolitik kunne bane vej for bedre dialog om religionens plads i det offentlige rum.
Pernille Vigsø Bagge, MF og SFs kirkeordfører giver sit bud på, hvor folkekirken er på vej hen.
Provst Peter Lind, Middelfart Provsti, formulerer sin holdning således:
”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.” Denne paragraf i Grundloven har lige siden sin formulering i 1849 været til debat, men har altså overlevet indtil nu. Måske fordi denne mere eller mindre elegante sammenblanding mellem kirke og folketing har vist sig at fungere ganske udmærket. I hvert fald har diverse alternative forslag f.eks. om en synodalordning aldrig for alvor fundet genklang. Men er tiden nu kommet, hvor samfundets – og kirkens - udvikling berettiger til endnu et opgør med det nuværende forhold mellem folkekirke og folketing?
I min egenskab af provst arbejder jeg hver dag i krydsfeltet mellem kirke og stat og vil ud fra den position give mit bud på, hvordan jeg oplever det, og om det får mig til at ønske en anden ordning.

Sted: Middelfart sognegård, Algade 7, 5500 Middelfart [Vis på kort]
Oplægsholder: MF Pernille Vigsø Bagge og provst Peter Lind.